Den 01-07-2017

NYHEDER


 

Vi har vundet laugh

En pakke til klubben fra Dansk Sportsdykker Forbund kom i klub postkassen i dag og i pakken lå et brev og en præmie. Et stort flag 1 meter x 1 meter.

Det flag skal blive hejst højt på weekendturer/arrangementer hvorhen vi kommer i verden.

Klubben har mange aktiviteter i DSF regi og ser frem til at få endnu mere med DSF at gøre i fremtiden.

Fra klubben Harpunen siger vi mange tak for det flotte flag og brevet. yes


 

Danmarksmesterskabet

Stefan M. Svendsen medlem af bestyrelsen og Kaptajn for konkurenceholdet HARPUNEN, var til Danmarksmesterskabet sammen med Mark Alexander Sølvgren og Kewin Hovgaard Jakobsen der foregik på Bornholm.

Stefan fortæller:
 

Dag 2. Shit en dag!!

Vi havde kun fået tør scoutet dette område så vi havde slet ingen føling på, hvor fiskene ville være. Dog havde vi hørt lidt forskellige ting om man skulle gå syd eller nord for at finde torsk.

Kevin havde snakket med nogle lokale som kunne fortælle at syd holdte gode fisk, men de folk der havde scoutet fandt torsk nord 🤷‍♂️ om aftenen var planen at vi ville gå syd, men efter at have snakket med nogle lige 10min før start siger jeg til Kewin at jeg smutter nord på. Tankerne kørte rundt og lige som starten går skifter jeg mening, da jeg ser Asger og Murad stå og viske og de sætter så i løb syd, med mig i hælene. Godt man er i god kondi😅Murad blev hurtigt sat og Asger og jeg fortsatte op over bakkerne forbi hammershus i let løb.

Jeg fortsatte så yderligere 5-600m længere end Asger, så jeg kunne have vandet for mig selv, i håbet om en havørred. 5min efter jeg har lagt mig i vandet, skyder jeg forbi på den første hornfisk jeg ser.. typisk!!! Mens jeg lader harpunen kigger jeg ind mod land og sørme om det ikke var Kewin der var på vej i lige bag mig 😁 endnu en stime hornfisk kommer ind forbi mig, dog med noget afstand fra mig, men tager skudet på den bagerste i flokken. Skudet sidder helt nede ved halen på hornfisken, så panikker lidt, da jeg er bange for den får rystet sig af. Jeg svømmer alt hvad jeg kan efter den og får fat på den... puha!!

Så det ellers bare ud efter torsk! Så jeg ligger mig ud på 11-15m dybde og ligger her i 3 timer med 50-60sec nede og 90-120sec oppe. Jeg ser massere af skrubber, men da de var så tynde på første dagen, blev der besluttet de ikke var med i konkurrencen på 2 dagen.

Jeg brugte den 1 time, på det dybe, på at kigge under alle store sten jeg så, men uden held. Jeg dykker så lige ned i en torsk der står og sover, men vurdere den nok ikke ville holde målene, så jeg nyder bare synet af det og går tættere på den. Den begynder så at se stor nok ud, da jeg kommer tættere på, men da jeg beslutter mig for at tage skuddet smutter den..

Efter at have haft 5 pighvar i hånden som var omkring 30cm, begyndte jeg at være noget frustreret.. en anden dykker kommer helt ud til mig og det var min kære ven Kevin 😁 dog en meget frustreret Kevin, som igen også havde skudt forbi på hornfisk og kun set små pighvar.

Vi ligger den næste 45 min tid og dykker side om side, og jeg dykker igen ned i hovedet på en torsk der står og sover, denne var dog helt sikkert for lille, men jeg kommer så tæt på den at jeg prikker til den med harpunen, hvor den sætter afsted.

Kewin råber at han smutter ind på det lave igen for at prøve lykken med hornfisk igen.

2 dyk senere finder jeg lille pighvar, jeg kigger på uret som siger 13m og da jeg kigger op igen og rundt ligger der yderligere 5 små pighvar!!! Og på stenbund med tang..WTF??!? SÅ DET NU!!! Den store skal være her!!! Jeg har været nede længe nu og skal op så jeg tager den største af de små jeg kan se.. op det går og hen til bøjen for at måle den.. 31 cm.. fuck!! Vender den rundt og det er en han. Nu har jeg misset den store hun tænkte jeg, da det var 3 min siden jeg havde været nede, så jeg finder det aldrig igen det sted.... jeg svømmede lidt tilbage og fik pulsen helt ned. Jeg dykker ned og sidst i dykket (1min) ser jeg plamagen med de små pighvar, jeg glemmer helt sammentrækningerne, da jeg får øje på noget dybt nede i tangen. Der var den fadme, og fik spyddet prikket igennem den, men den lå på en sten så måtte helt ned og have fat under den. Der blev råbt af glæde igennem snorkelen hele vejen op igennem vandet og de efter følgene minutter blev der brølet af glæde over den fine pighvar, der nu var på stingeren 💪😁

Jeg ligger nu og dykker intenst efter torsk, men uden held og derved blev det ikke til flere fisk for mig.

Fiskene blev indvejet og det blev til den største pighvar taget ved DM i år, den vejede 2kg og 49cm.

Og Tak Kewin Hovgaard Jakobsen jeg finder åbenbart kun store pighvar når du er tæt på under konkurrencer 😂

Det blev til en 9 plads til DM for mig hvilket var langt bedre, end jeg havde turde håbe på og sammen med sidste års kredsjagt points, står den nu på udtagelse til nordiskmesterskaber 2020 i Norge i oktober.😁😁😁🇩🇰🇩🇰🇩🇰


Langeland 31. maj - 2. juni 2019

Vores juniorer

Ida, Viola og Alexander 

De fik alle tre flotte præmier fra Dykker-Butikken. Dykkerlygter med pandelygter og undervandskamera.

En dejlig klubtur til Langeland havde vi og Juniorerne fik lavet bål med marshmallows, som vi alle fik lov at smage, der blev spillet fodbold, hygget og uv-jagt. Vi glæder os allerede til Langeland igen der vil foregår samme sted den 12- 14. juni 2020


 

Fyraftensdyk 22. maj

Jan's arrangement havde igen stort fremmøde og denne gang havde vi fundet fiskeknive med til vinderne af tungeste fisk. Et dejligt sted var vi, hvor der var masser af fisk og spændende bundforhold.

1. plads - Eik, tunge 0.710 kg

2. plads - David, Pighvar 0.480 kg

3. plads - Anders, fladfisk 0.380 kg


 

Langelandscup 2019

Harpunen var repræsenteret af flere medlemmer ved Langelandscup 2019. Billederne taler deres eget sprog. :)


 

Langeland

Den 31. maj tager klubben afsted til den årlige tur til Langeland. En weekend væk fra hverdagen med alt den stress, her finder vi ro og fred, afslapning og uv-jagt

Vi håber på godt vejr, som de forrige år. 


 

Fyraftensdyk

 

Jan L. fra Harpunen startede op i 2018 med fyraftensdyk om onsdagen. Det er en tradition som Jan har taget med i 2019, hvor dem der har tid kan komme ud og slappe lidt af med andre klubmedlemmer og måske få en fisk med hjem.

Til tider har vi bål ved stranden eller en sætter en konkurrence op, hvis man har noget man vil donere til medlemmerne. 

Vi har ofte (ikke)medlemmer med om onsdagen og har du lyst til at komme med så kontakt os på facebook

Onsdagsdyk tæller med i klubmester konkurrencen, som kører hele året.

Den 15. maj havde vi en lille konkurrence, som talte med i klubmester konkurrencen. Et medlem havde doneret special øl til præmier.. wink

Anders tv. fik sin første fisk, så det var dåbsgaven.. laugh Jan I midten vandt konkurrencen og Kewin th. fik 2. plads. Eik fik 3. plads..

 

 

 


Kleinsub Cup 2019

 

12. maj var der Kleinsub Cup og Stefan fra Harpunen fik 1. præmie.

Nogle stykker fra Harpunen deltog som hjælpere. Du kan læse alt om arrangementet hér 

 


Scorpena Cup 2019

 

Scorpena Cup 2019 havde deltagelse af 3 mand fra Harpunen, Stefan, David og Frederik. 

En bådkonkurrence ved flakfortet.


 

Klubmester 2019

Harpunens klubmester 2019 skal kåres til december.

Klubmester har håneretten i hele år 2020, samt kan gå hjem med fede præmier.

Fra klubben får man en speciel ting til evig minde. laugh Den kan med stolthed bæres på fremtidige jagter.

Point får man for deltagelse i klubbens aktiviteter.  

Pointjagten starter ved svømmehal konkurrencen den 24. april 


Overrasket formand

Der var ikke tvivl om at den kurv fra medlemmerne kom som en overraskelse.

LLP var slut og man stod og pustede ud, da bestyrelsesmedlem Stefan stod med den store tunge kurv og gav til mig, fra medlemmer af hele klubben. Den havde jeg ikke set komme og jeg blev meget glad.. :) Der var blandt andet gode special øl og chokolade.. Tak igen gutter. :) 

 


LANGÅ LAN-PARTY - LLP er slut

Et arrangement sprang ud som en ide, hvor klubben kunne tjene penge, endte med et arrangement der gik bedre end vi havde turdet håbe på og ros fra deltagere, forældre, streamers og sponsorer. Alt forløb stille og roligt og der var kontrol med alt der foregik.

Godt 150 unge mennesker samlet i Langå Idrætscenter med computerspil, sjov, leg og fællesskab. 

9. december 2018 blev planlægningsgruppen åbnet på facebook og siden da har planlægningen kørt dagligt. En af de ting der hurtigt blev synligt, alle 4 brændende ønskede, at alle detaljer skulle planlægges. Alt blev undersøgt, intet skulle kunne overraske. Så alt BLEV planlagt. Resultatet blev et arrangement med STOR succes og mange ønsker vi gentager og vi laver en gentagelse næste år.. :) 

Vi havde nogle gutter med, som Oliver havde fået med. Nogle kendte streamers, som gav LLP et ekstra kick. Dem skulle man tag og følge på deres Twitch, hvor de skaber en herlig stemning med game og chat..

https://www.twitch.tv/olivermm
https://www.twitch.tv/promic2
https://www.twitch.tv/kingstampe
https://www.twitch.tv/mrfousing

Planlægningsgruppen

Fra venstre: Oliver Mundt Svendsen, Jonas Mølgaard, Stefan Mundt Svendsen, Eik Jørgensen


 

 

Nyt bestyrelsesmedlem

 
Stefan er ved Undervandsjagtklubben Harpunen Generalforsamling 2019 valgt ind i bestyrelsen. Stefan meldte sig selv til, da der blev en åben plads og blev enstemmig valgt ind. Stefan der ligeledes er Kaptajn for Harpunens konkurrenceteam samt med i planlægningsgruppen til klubbens arrangement www.langaalanparty.dk der skal foregå den 29-31 marts er dermed allerede en meget aktiv del af klubben Harpunen. Vi glæder os til et rigtig spændende samarbejde fremover i en klub der konstant er i udvikling og med meget aktive medlemmer.
 
Harpunen har ved Generalforsamling bestemt, at fra og med 2020 skal der i Undervandsjagtklubben Harpunen være mulighed for at blive støtter af klubben. Man betaler kun medlemsskab til klubben.
 
Kontingent fra 1. januar 2020
Senior med DSF medlemsskab: kr 650,-
Senior støtte kr 350,-
 
Junior med DSF medlemsskab: kr 250,-
Junior støtte kr  50,- 
 
Undervandsjagtklubben Harpunen vil fra 2020 have deres egne ID-Medlemskort.
 

 
 

Generalforsamling i Harpunen

20. marts kl 19.00

Nørrevangskolen

Vi fortsætter efterfølgende i svømmehallen


Svømmehal

Harpunen træner i svømmehal hver onsdag fra oktober - april. Har man lyst til at være medlem af Harpunen er man velkommen til at kigge forbi og deltage i én gratis aften. Da tiderne ikke altid ligger fast så spørg i vores facebook gruppe, hvornår vi træner, dén aften du vil komme. 

Medlemmer har adgang til aktivitetskalender, hvor tider er indskrevet.

https://www.facebook.com/groups/1920195804973436/


Harpunens

Livredder Team

6 seje gutter brugte lørdag eftermiddag den 12. januar 2019 på at få den årlige uddannelse som livredder. Livreddernes Kaptajn Martin Ohrt Højgaard i midten med fuldskæg, havde erhvervet 2 nye medlemmer til teamet, Nikolaj og Jonas. Alle 6 mand klarede alle prøverne og Harpunen kan nu bryste sig af at have 6 livereddere i klubben. I er virkelige seje. Har du spørgmål til det at være livredder ved Harpunen kan du skrive til Martin klik hér


 

De hårde drenge

 

Harpunen opstarter et team med de hårde gutter der vil og kan lidt mere.

Stefan Svendsen(billedet) bliver kaptajn. Stefan har været i Norge flere gange, deltager i mange konkurrencer både ved andre klubber og kredsjagter ved DSF, hvor han fik en 10 plads i år. Han er en erfaren og dygtig uv-jæger der vil mere i uv-jagt.

I Harpunen har vi mange der bare nyder at komme ud en gang imellem og så har vi de gutter, som er ude hele tiden, som går dybere, fanger mere og elsker at deltage i konkurrencer. 

I bestyrelsen ser vi det som en spændende del af Harpunen og som vi gerne vil bakke op med fuld energi.

Et konkurrence team skal bruge en Rib og vi vil derfor gøre en indsats for, at skrabe penge sammen så vi kan få en stor rib til klubben, som der kan bruges til deres konkurrencer og som hele klubben kan have gavn af. Selv om mange af os ikke er til konkurrencer så kan vi også dykke på vrag. Så en super hurtig Rib kan alle få gavn af i klubben.


 

Svømmehal

Klubben har svømmehal tider fra den 28. november - 1. januar 2019, hver onsdag 20.00 - 22.00 Kunne man tænke sig at komme og se hvem vi er, er man velkommen til at komme og være med en enkelt aften og deltage i træningen. Klubben har livredder på kanten, der holder øje med os alle.

Er man god til at holde vejret vil du passe rigtig godt ind, men du vil komme til at deltage i vores absolutte hårdeste træning, hvor vi ingen luft har i lungerne og intet bly der tynger os ned. Vi kalder øvelsen.  

Pirats Of Caribien

Dead Man Walking


Harpunbygning & Grejaften

Udover at vi har harpunbygning onsdag aften er værkstedet så stort, at der er rigeligt plads til dem der ønsker at ordne deres grej. Der kan støbes bly, laves båd, der kan svejses. Mulighederne er mange. Man skal bare møde op onsdag kl 18.00 - 21.00 - Vi har kaffemaskine med og har man en kage med så tror jeg den falder i god jord.:) 


Ændring af klubbens logo

Vi har i bestyrelsen valgt at fjerne "Medlem af Dansk Sportsdykker Forbund" i klubbens logo. Det vil blive ændret i løbet af få dage i diverse grupper samt her på hjemmesiden. 

 


Flot hø

Så fik rene sin havørred. En flot 3 kg's på 70 cm. Tillykke Renesmiley


Undervandsrugby

Der er kræfter i gang så vi kan dyrke undervandsrugby. Det er fysisk krævende at dyrke samt rigtig sjovt.

Der spilles på tværs i den dybe ende af svømmebasinnet og spillet foregår på bunden 3,70m. Målene er to metalkurve i hver ende. Så længe man er boldbesidder må man angribes og det gælder så om at få fat i bolden og svømme hen og score i modstanderens kurv inden man bliver tacklet.

Kampen består af 15 minutters effektiv spilletid med en pause på 5 minutter mellem de to halvlege. Spillet er meget særpræget fordi det bruger alle tre dimensioner. Det giver os træning i, at holde vejret og i pressede situationer.

Jan Larsen er tovholder på projektet. :) 


 

Harpunbygning

Jonas Klein kom og gav os en uførlig instruktion i hvordan vi bygger Harpuner, så nu kan vi rigtig komme i gang næste onsdag. Vi er på jagt efter et fræserbord til klubben, så har vi alt vi skal bruge til Harpunbygning. 


Harpunbygning og svømmehal

Den 24 oktober starter Harpunen op med Harpunbygning og efterfølgende svømmehal. Alle medlemmer kan bruge værksted til harpunbygning hver onsdag fra 18.00 - 20.00 Værkstedet er fyldt op med alle maskiner der skal bruges. Jonas Klein fra Kleinsub kommer og giver instruktion i hvordan man gør. 

På samme skole har vi vores svømmehal med et dejligt lækkert bassin, hvor vi træner fra 20.00-21.30 Alle er velkommen til at komme og tag en aften med os inden medlemsskab. Livredderne, som er medlemmer af klubben plejer at stå for træningen. 


Langeland 2019

 

Klubben har booket KFUM's store hytte på østsiden af Langeland til den første weekend i juni. En hytte der ligger 25 meter fra det absolut bedste fiskevand i DK. Sengepladser til 30 personer og 3 x så mange i telt. Turen er en klubtur kun for medlemmer og de klubber vi samarbejder med. 


Mesterskaber 2018

Vi havde et helt fantastisk Mesterskab 2018. Godt arrangeret af Stefan og Jan.

Vi havde vejret med os, Vi havde sigten med os, det var optimale forhold.

En super dag var det i selskab med Harpun-brødrene.. Vi takker alle vores sponsorer for de flotte præmier og Jonas Klein, som selv deltog og havde finner med som præmie.. 

Ivan fik 1. plads med flest fisk


Udsætning af 1/2 års ørreder

Harpunen deltager gerne i projekter hvor vi kan bidrage til det vi også fanger. Vi kunne godt donerer penge men der er masser af penge til de her projekter, vi vil så hellere tilbyde vores arbejdskraft, som er en mangelvare.

Formanden og hans søn på 10 år og hans kammerat var med, da der skulle sættes 1/2 års ørreder ud forskellige steder i østjylland. De fik 3.4 kg små fisk og transportede dem i bilen til Voldbækken, hvor de fik vist, hvor de skulle starte med at sætte de små fisk ud.

Med 1 meters afstand blev der sagt. De små fisk ville søge tilbage til præcis det sted de var sat ud om nogle år og gyde.

Drengene fik en spand de fyldte vand i fra bækken og deri blev der hældt ørreder i. Så gik de to drenge ellers nede i bækken og satte forsigtig 1 ørred i for hver meter. Det blev til fyldte gummistøvler, for der var jo alligevel dybt nogle steder.:) men de gik ivrigt til værks og fik gået de 400 meter op til jernbanebroen, hvor der skulle afsluttes.

Der blev fundet en masse skrald især plastik, som de tog med. Den slags skal vi nu huske der ikke skal være i naturen.

En fantastisk dag med mange oplevelser. Bestemt ikke sidste gang Harpunen tilbyder deres arbejdskraft til disse projekter, som gavner os alle der nyder at fange havørreden.

  


Spøgelsesfisken

Det er ikke så tit man hører om nogen der får en Multe med hjem, så den har efterhånden fået et ry, som fisken der er der, men man ikke ser, en spøgelsesfisk. Men når det sker,  så skal det selvfølgelig her på nyheder. Vi siger tillykke med en flot Multe Jan. :) Pokkers flot fisk..

Jan Larsen fortæller: Uden sidestykke min fedeste UV jagtoplevelse! Var ude med et par venner lidt nord for Jernhatten. Svømmede først op til Jernhatten og fik et par ok skrubber på vejen derop. Ved Jernhatten så jeg en HØ på ca 1 kg, men missede den desværre, da den svømmede under mig. På vej retur fik jeg en pæn tunge, som et lille plaster på såret for den missede HØ. 100 meter før jeg er tilbage, hvor vi gik i står der pludselig på 1 meter vand 2 Multer. Skyder selvfølgelig den største lige igennem gælderne. Kommer hurtigt ned til den og får trukket spydet helt igennem, så den er på linen. Ligge nogle minutter og svømmer rundt med den. Da den falder lidt til ro tager jeg kniven og forsøger at få fat på den, men så går den helt amok igen og jeg bliver fuldstændig viklet ind i både harpun og bøjelinen. Til sidst får jeg fat i gælderne og stukket den. Herefter bakke op på stranden med små skridt og blive befriet igen fra linerne. Fed fed oplevelse. Vi havde ingen vægt, men skyder den til 3 - 4 kg. 💪😀


Svømning i fredningsbælter

Efter telefonsamtale med fiskerikontrollen i Randers, der har kontaktet deres kollegaer i hele landet og efterfølgende kontaktede undertegnede Formand Eik Jørgensen Harpunen, har jeg fået oplysningen, at uv-jægere gerne må svømme igennem fredningsbælter.

Som lystfiskeren i jollen der sejler igennem med hans fiskeudstyr eller ham der bærer sin fiskestang, så må vi også svømme igennem.

Vi må ligge ude i vandet og nyde naturen, som stangfiskeren der står og nyder udsigten. Der må bare ikke fiskes og vores Harpun må ikke være spændt. Det har vi jo heller aldrig gjort i forvejen.  

Der står intet sted, at vi ikke må og er derfor aldrig været noget, vi har tænkt over, at skulle undersøge.

Men en klub eller nogen fra en klub, råbte noget og så undersøger Harpunen, istedet for, at råbe med, det får man absolut intet ud af. 

Så ser man en uv-jæger ude i vandet i en fredningszone, så klap hesten, han er nok på vej igennem, eller ligger og nyder naturen. God fisketur.. :) 

Eik Jørgensen, Formand 20-09-2018


Flot 3. plads

David og Stefan var til konkurrence i Århus i weekenden 15 - 16 september , det blev til en flot 3. plads for hold u/båd. Man opnår intet i livet uden at kæmpe og det må man sige de to harpun-brødre gjorde. 24 timers uafbrudt uv-jagt.  devil

 


Sikkerhed på hjemmesiden

Hjemmesiden har fra support været ude for en gennemgribende sikkerhedskontrol, for at medlemmernes oplysninger samt vores dokumenter og billeder ligger sikkert. Der er derfor blevet udført nogle ekstra tiltag. Når man logger ind vil man opdage et blå logo nederst i højre hjørne. Den holder øje med den der prøver at skrive password. Andre tiltag er ligeså lavet. Alt er lavet for at passe på vores oplysninger.


Nyt bestyrelsesmedlem

Jan Larsen er nu det 4 medlem i bestyrelsen. Han er blevet valgt ind ved Harpunes ekstraordinære generalforsamling den 5. september 2018. Jan Larsen vil være den person i bestyrelsen der tager sig af sponsorater til klubben og de aftaler vi har der.. Det bliver godt.. :) 


30 medlemmer :)

Vi kan kan tillade os at være stolte. Vi har rundet de 30 medlemmer. :) 


Nem tilmelding til aktiviteter

 

Undervandsjagtklubben Harpunen har fået et automatisk tilmeldingssystem, hvor vi kan oprette aktiviteter både offentlige og private og nemt for både arrangør og medlemmer at oprette, tilmelde sig, betale, ventelister osv osv. Fri for arrangørerne, at skulle bruge en masse tid på, hvem har tilmeldt sig og har de betalt, fri for, at vi skal sende rykkere og alt det bøvl der følger med. Nu går det helt automatisk og arrangører kan fokusere deres energi på arrangementet og så går det andet helt af sig selv.

I Harpunen har vi et DSF arrangement den 5 december 2018 kl 18.00, hvor Dansk sportsdykker forbund's formand Jesper Risløv kommer og giver foredrag. Er du medlem af DSF så kan du nu komme og hører hvad forbundet er og du kan stille spørgsmål til Jesper Risløv. klik hér 


 

Persondatapolitik

I

Undervandsjagtklubben Harpunen

I henhold til persondataforordning der trådte i kraft den 25 maj 2018
 

Persondataforordningen gælder ikke kun virksomheder men også foreninger og dermed Undervandsjagtklubben Harpunen (UJKH). Vi sikrer dine persondata. Der ligger der ikke noget og flyder et sted, i en mappe eller på et skrivebord. Alle oplysninger på medlemmer ligger digitalt, låst inde og kan kun indtrædes ved brug af password. Når du bliver medlem af UJKH, eller kommunikerer med UKJH, indsamler og gemmer vi personlig information om dig. 

Vil du læse mere om UJKH's behandling af persondata så Klik hér


Mesterskabet 2018

Harpunen afholder mesterskab 2018 den 6. oktober. Mesterskabet er en konkurrence kun for medlemmer og sponsorer. Stefan mundt er ofte med til kreds jagterne i DSF så han står for konkurrencen og regler deri. 


Nye medlemmer

Det er super vigtigt, at man udfylder indmeldelsesformular og sender ind til klubben. Vi har flere kontingent betalinger men da man ikke har udfyldt en indmeldelsesformular har vi ingen chance for, at vide hvem det er og dermed kan indmeldelse til Dansk Sportsdykker Forbund ikke ske. Så skynd Jer at få udfyldt indmeldelsesformular så vi kan få jer ordentlig ind i klubben.


Harpunen og Radio ABC

Harpunen hjælper igen Radio ABC. Denne gang er det Drive In Bio i Randers festuge. Vi hjælper søn, man, tirs og onsdag fra 19:00 - 23:00. Det giver klubben penge, som vi bruger på fællesskabet. Livredderne skal have tøj der kommer fra Dansk Svømmeunion. røde, hvide og gule farver så man ikke er i tvivl om hvem der er livredder på kanten. Hver livredder får en T-shirt et par korte bukser og hvide sko. Klubbens logo på brystet og LIVREDDER + navn på ryggen. En snor med fløjte i.


 

Skrald i havet

Finder man skrald ude i havet så tager man det med og får det smidt ud.


Leder af Harpunens livredder team

Martin Ohrt Højgaard

Martin Ohrt Højgaard, er en fabelagtig god instruktør i svømmehallen og livredder og har sagt ja til at være leder for Harpunens livredder team. Alle klubber der har respekt, for deres betalende kontingent medlemmer og bruger svømmehal, burde have livredder hvér gang de træner i svømmehallen. Undervandsjagtklubben Harpunen har altid brugt det og har et livredder team på 4 mand der skiftes. Til august får vi en 5 mand. Harpunen har svømmehal hver onsdag fra oktober - april der er inkluderet i kontingent. 

Martin Ohrt Højgaard har været med fra start og vil nu stå, som daglig leder der koordinerer vagtskifte, uddannelse, træning i forbindelse med svømmehal.

Har man spørgsmål til det at være livredder i Harpunen kan man skrive til Martin: livredder@harpunen.dk


 

Hovedsponsor

Vores hovedsponsor Dykker-Butikken vil som den eneste butik med uv-jagt udstyr få lov at bruge Harpunens officielle grupper, sider og hjemmeside til at slå deres gode tilbud op. Vi nyder vores samarbejde med Dykker-Butikken og at komme i deres forretning på Silkeborgvej 233, 8230 Aarhus, er noget man ser frem til når der skal indkøbes nyt udstyr, der er altid en god sludder om uv-jagt med de dygtige gutter i forretningen, som selv er uv-jægere. Deres udstyr er altid det bedste. Vi køber vores udstyr ved Dykker-Butikken. Vi har en god rabat-ordning, som vi har forhandlet på plads og som alle der er medlem af Harpunen kan benytte sig af. Bare det at komme ned i den lille forretning der er pakket med udstyr, så snart ikke disken kan være der, er en sand fornøjelse.. :)

Vi vil derfor yde det bedste vi kan som klub til en god sponsor


Ekstraordinær generalforsamling

Harpunen afholder ekstraordinær generalforsamling den 5. september 2018


Sponsorat til klubben

Randers Radio ABC tilbød Harpunen, at vi kunne være hegnsvagter ved Beach Party 2018 i Grenå. Nogle stykker fra klubben samt deres kammerater deltog. Vi fungerede som vagter ved VIP, hvor vi tjekkede armbånd og andre var backstage, hvor man hjalp med lyd og opstilling af sceneudstyr. Efterfølgende hjalp vi med at tag scenen ned. Vi ankom kl 11.00 og sidste mand forlod kl 05.15 - Dette har givet klubben en god slat penge og Radio ABC var så tilfreds med os, at vi er blev spurgt om vi vil igen næste år og det vil vi da. Det er gode penge til fællesskabet.. :)

Rasmus Veng tv, står og får en slapper. Han og Nick knoklede med sceneudstyr i 15 timer

 

Som hegnsvagt fik vi et godt billede da festen var på sit højdepunkt..


 

Harpunen er imod Havbrug

Harpunen har sendt en mail til Formand ved Dansk Sportsdykkerforbund med en opfordring til at DSF officiel tager afstand til opførelse af Havbrug ved Djurslands kyster. Vores forbund skal stå forrest på barraikaderne så vi kan få dette projekt fejet af bordet. Vores hav er ved at drukne i affald og forurening og for vores børn og deres børn må vi tag et ansvar. Vi kan ikke tillade at nogle få får lov at svine vores miljø til. Vi burde snart være klogere og få stoppet alt det forurening. Undervandsjagtklubben Harpunen tager KRAFTIG afstand til at Havbrug skal opføres. Det hjælper ikke at lukke øjenen og håbe andre gør noget, skal dette væk, må man tag del i kampen.   

Turister vil fravælge Djursland og Blå flag forsvinder.


Langeland 2018

Langeland

Så kom endelig weekenden hvor Harpunens medlemmer drager til Langeland, hvor vi skal jage hele weekenden både nat og dag og fra båd(Birthe Kjær) Ja for hun skal med og indvies lørdag med sang og champagne. Denne tur er forbeholdt Harpunens medlemmere og Henrik, som bor på Langeland og god ven af Harpunen, så ham glæder vi os til at se igen.. 


Så kom hun og hvor dejlig hun dog er... :)

Pas på den knald røde gummibåd for det en gummibåd der noget for sig
Pas på den knald røde gummibåd for det en gummibåd kun for ham og mig

Birthe Kjær er kommet til Klubben og vi er MEGET glade for hende. :)


 

Klubbåd

Bliver meget spændende. Vores bådudvalg har valgt en båd vi skal have, som bliver en 360 rib med en 15 hk yamaha påhængsmotor på. Den er ikke større end 2-3 mand kan løfte den ned over stranden og efterfølgende monterer motor og så er man afsted ud til spots.. Man kan sætte den i hvor som helst og er dermed fri af alt det bøvl der som regel følger med størrer rib.. Vi holder vores "Code" Keep it simpel.!!

Båden er rød og bliver opkaldt efter Birthe Kjær.. :) Enhver båd skal have et navn og døbes i champagne så hun kan bringe os held mange år frem og det bliver vores også.. Birthe Kjær har vi spurgt om lov her er hendes svar.. : 

Det var da en sød mail og forespørgsel. Vil du hilse dem og sige, at jeg vil da være stolt af, at de opkalder en gummibåd efter mig. Det er der vist ikke mange, der kan prale af:-) De har hermed min tilladelse. Pas godt på Birthe Kjær 

 

Venlig hilsen

Birthe

 

 

Så er rettighederne på plads i klubben. :) 


 

Svømmehal 2018/19

Vores booking for harpunbygning og svømmehal er godkendt ved kommunen. :)  03-10-2018 - 24-04-2019

Vi har igen hver onsdag harpunbygning 18.00 - 20.00 i sløjdlokale og efterfølgende svømmehallen 20.00 - 21.00 på Nørrevangskolen Randers.. Super dejligt at kan se frem til det.. :)

Til den tid har vi 5 livreddere på kanten. Kenneth Kofoed tager livredder prøve til august.. :)


 

Samarbejde

Harpunen har idag d. 11-05-2018 haft en spændende samtale med Anders Hay fra klubben Aquarius på Sjælland vedrørende samarbejde imellem alle klubber der med i Dansk Sportsdykker Forbund. Ved samarbejde når man længere og dertil er vi heldigvis mange der tænker endnu. 


 

Båd-Udvalg

Ved klubmøde den 9-5-2018 på stranden ved Helgenæs, hvor vi havde bål-mad, blev der nedsat et udvalg der skal sætte gældende regler for brug af klubbåd. De 4 er Jan Larsen Commerou, Kristian Gaedt, Rene Bøgh Hansen og Karl Stigers.

Klik hér


Klubbåd

Vores ansøgning om en klubbåd er gået igennem...:) 

En mindre båd af den størrelse vi søgte støtte til vejer kun 55 kg og vil kunne fragtes ned over stranden af 3‐4 mand. Efterfølgende kan motor 44 kg bæres ned og sættes på og kort efter er man på vej ud over vandet. Den kan sættes i hvor som helst og har hurtigheden til, at vi kan komme ud på spidsen af en mole eller afsøge flere spots på en dag. Den er let at komme i vandet fra og let at komme op i igen. Nem at transportere, nem at have til at stå. Vi har ansøgning ude på en større Rib, som vil brugt når vi skal på vrag. Men den ansøgning er i samarbejde med andre vandsportsforeninger.

Nu skal vi så ud og købe båd i klubben det bliver spændende.. :)

 


Den 3. maj 2018 får vi resultatet for vores ansøgning på RIB. 

Harpunen er en godkendt forening og vi kan derfor ansøge om midler. Vi har ansøgt om en lille rib der kan sættes i af  2 mand. Den skal være en rib alle i klubben kan sejle uden et krav om speedbådscertifikat. En perfekt lille kvik gummibåd der hurtigt kan transportere en til spots langs kysten. Større rib har vi samarbejde med 3 andre vandsportsforeninger omkring. 


Harpunbygning og svømmehal 2018/19

Harpunen har modtaget besked fra kommunen, at vores ansøgning for sløjdværkstedet A39 er godkendt for perioden hver onsdag oktober 2018 - april 2019. Så Harpunværkstedet åbner igen. Vi afventer stadig vedrørende svømmehal, men tænker ikke det bliver et problem.


GENERALFORSAMLING

5. marts 2018

Tak til de fremmødte. Vi fik diskuteret mange gode ting og lagt os fast på kontingent, båd, familiekontingent, hjemmeside, Langeland og mange andre ting.

Som formand for klubben fik jeg lavet min beretning om klubben siden vi startede op og hvad der er sket siden da og der er sket mange gode ting.  Klubben er velkørende, vi har en sund økonomi og masser af herlige medlemmere så det går godt for Harpunen. :)

Michael Støvring Nielsen (Kasserer) præsenterede regnskab og er godkendt med et solidt overskud. Vi ser frem mod 2018, hvor der kommer til at ske en masse gode ting for klubben.

Vi har planer om hurtige små både, hvor der ikke kræves speedbådskort og alle medlemmerne kan bruge.

Familiekontingent, hvor familier der ønsker medlemsskab kan få deres børn/unge under 16 år med ind i klubben og kun betale DSF kontingentet for dem. Børnene vil da kunne være med i klubben med deres far og mor på lige vilkår med alle andre medlemmer. Vi vil gerne have flere juniorer ind i klubben,  hvor de kan nyde den kvalitetstid med deres forældre i denne sport.

Kontingent forbliver, som det er i 2018.

Harpunen er en sund klub med mange gode intiativer og mange herlige gutter der nyder at være i klubben på det niveau de selv ønsker og der passer ind i deres hverdag. Vi går en spændende fremtid i møde i Harpunen, hvor der er mange spændende aktiviteter i gang og nu begynder sæsonen for uv-jagt snart for alvor igen. 

 


Rundtur i Randers

Dykkerklubben Poseidon

Rasmus Veng og Eik var til klubmøde i Dykkerklubben Poseidon i Randers torsdag aften den 22.februar kl 17.00 - Et hyggeligt klublokale kom os i møde da vi trådte ind af døren på Bøsbrovej 122 i Randers. Vi blev mødt af bestyrelsen fra Poseidon, og der var disket op med kage og kaffe.
Vores formål med mødet var at vi gerne vil samarbejde med vandsportsklubberne i Randers og hvordan vi kan hjælpe hinanden. Da vi er den nye klub i Randers vil vi gerne ud og præsentere os selv og vise at vi er her.
Dykkerklubben Poseidon er den første klub, hvor vi havde arrangeret et møde.
Poseidon ligger inde med RIB og vi har et ønske i Harpunen om en båd til klubben så vi kunne tænke os at høre om erfaring vedrørende det at have båd. Vi blev meget klogere på udgifter. Et møde der varede i godt 1.5 time, hvor vi begge fik præsenteret vores klubber, hvem vi var og hvordan vi er organiseret. Harpunen og Poseidon vil hel bestemt kunne samarbejde og tag på klubturer sammen. 

www.dykkerklubbenposeidon.dk/


25 medlemmer

Harpunen har idag den 15-02-2018, 25 medlemmere i klubben. 24 senior og 1 junior. Alle aktive og der vil det samme. Fællesskab og kammeratskab omkring vores fælles interesse. Vi håber at flere junior kan finde vej til klubben sammen med deres forældre, man finder ikke mange sportsinteresser, hvor kvalitetstiden er 100%. 


Sponsor

Som noget nyt indfører vi en lysavis på hjemmesiden. Den er tiltænkt til sponsorer men også at vi kan give et              budskab der hurtigt bliver opfanget. Har du lyst til at blive sponsor til klubben og gøre det lidt nemmere for os at gøre klubben til et godt sted for både voksne, onge og børn så kontakt Kenneth Kofoed, sponsor@harpunen.dk


Vandsportsforeninger under Randers Kommune

Formand Eik Jørgensen var til møde med de andre vandsportsforeninger under Randers Kommune. Der vil blive igangsat et samarbejde på tværs af klubberne så klubberne kan få gavn af hinanden til fordel for medlemmerne. 


 

Rib

Klubben vil søge om støtte til en rib. I øjeblikket kan vi ikke komme ud på vrag så det begrænser os til kun at gå ud fra stranden. En Rib vil udvikle klubben så vi kan tilbyde medlemmerne flere forskellige muligheder for at komme ud og fange fisk og komme ud til de spots og steder, hvor man ikke lige kan komme ud. Turer med Rib til ubeboede øer har vi tidligere været på, som er vældigt hyggeligt. 

 


Harpunbyggerne

Klubben har harpunbyggeri og vedligeholdelse af grej i vintersæsonen og det kræver værktøj. Vi har fået samlet en liste over det værktøj, som vi har brug for, samt en trailer til det hele, som der skal søges støtte til. 

 

 


Kursus

Klubben får besøg af den tidligere kaptajn på fridykker landsholdet Kurt Lykke Larsen der skal give medlemmerne et 6 timers kursus fordelt over 2 lørdage den 10 - 24 februar. Det kommer til at foregå i svømmehal. Vi skal lære at holde vejret bedre.


MobilePay Myshop

For at gøre det nemt har klubben indført MobilePay Myshop, hvor medlemmer nemt kan betale. 

 


Livreddere

Klubben har fået uddannet 4 livreddere og en 5 er på vej samt en livredderdommer. Til maj får vi uddannet Livredder Open Water.


 

Hovedsponsor

Dykker-Butikken

Norge

Turen går til Norge.

Besøgstæller

Besøg siden den: 01-07-2017
Total: 073708
Dagligt: 102

2 online